Astrologi, tarot og tidligere liv
Jeg bruger ofte tarot til at se ind i tidligere Reinkarnationer og det ville ikke kunne lade sig gøre uden brugen af astrologi. En stor inspiration har altid været Jung og hans arbejde med at forstå sjælens rejse.
Carl Jung var en pioner inden for psykologi og spiritualitet der troede på sjælens evighed og formål. Han kaldte sjælens proces for individuation, som er integrationen af de forskellige aspekter af sjælen til et harmonisk hele. Jung brugte både drømmeanalyse, aktiv imagination, tarot, synkronicitet og astrologi for at forstå sjælen og sindet.
Her er nogle eksempler på særlige elementer i vores horoskop som kan afsløre mere om vores tidligere liv:
Sydnoden og nordnoden: Disse er to punkter på himlen, hvor månens bane krydser solens bane. Sydnoden repræsenterer dit tidligere liv, dine medfødte talenter og din uafsluttede karma. Nordnoden repræsenterer så dit nuværende liv, dine udfordringer, dine muligheder og formålet med din sjæls rejse.
Retrograde planeter: Disse er planeter, som ser ud til at bevæge sig baglæns på himlen set fra vores perspektiv på jorden. Retrograde planeter symboliserer områder af dit liv, hvor du har uafklarede spørgsmål men også ubalancer fra tidligere liv.
Vil man gerne give slip på temaer fra fortiden, eller fra tidligere liv, er der mange måder at gøre det på, men månen kan være en fantastisk samarbejdspartner, især hvis man er så heldig at opleve en super blå måne.