Jeg elsker når der sket nyt i mit liv,  selv om jeg er Jomfru og dermed også har svært ved at gå ud af min tryghed, give slip i kontrollen og bare gå med, det er bestemt ikke let, men jeg elsker det. Smiler det kan godt at jeg lige skal tænke mig om, men jeg har en aftale med min selv, sov på det 1 nat, næste morgen, træffer du beslutningen uden at gå hele dagen og tænke det igennem. Dette bliver jeg nød til, for ellers bliver det analyseret herfra og til månen og retur, og i sidste ende, så er resultatet det sammen. Så derfor fuld fart frem.  Speciel denne vej, hvor jeg arbejder med mennesker synes jeg er spændende, for mange år siden blev jeg uddannet pædagog, men den verden er bare ikke mig, jeg kan ikke med at putte mennesker i kasser, for mig er kasser en begrænsning. ja vi har alle vores udfordringer i livet, men vi har alle noget vi kan byde ind med. Jeg har i flere år været selvstædig og kørt med syge, og jeg vil gerne dele en som specielt ramte mit hjerte, men hun er 1 af mange. Hun er en ung kvinde, uden sprog, sat i kassen der hedder udviklingshæmmet. Men den kvinde, når jeg kom og skulle køre hende, var det en fest. Jeg kunne bære presset på tid, eller have en dårlig dag. Men hun vendte det, ind i bilen, musikken tændt så højt som muligt, vinduet rullet ned, så kunne vi køre. Og se hende smile og synge med, det var livet.

Det jeg prøver at sige er at alle kan give noget, ud fra hvor de står, og her var det et kram og lisglæde der smittede, tænk hvis jeg havde set på hendes kasse og der med besluttet, hun dur jo ikke til noget.

jeg lærte meget af mine kunder da jeg kørte alt fra sognes historie, men også om mennesker bag diagnoser, ting jeg i dag sætter stor pris på, og er taknemmelig for.

I dag står jeg så og kan tilbyde andre ting, Clairvoyance, afdøde kontakt, pendulering( dog ikke mester til det kræver virkelig øvelse), rensning af huse, hypnose. Men jeg ved at jeg kan mere, jeg ved at min vej ikke stopper her, for jeg har stadig så meget at lærer, om mig selv.  Den vej  jeg er på nu er en vej med udfordringer,  hvor jeg skal stole på jeg kan det jeg ved jeg kan, turde stå ved det. Sætte en pris på mig selv, hvad er jeg værd. Det har og er ikke let, men jeg ved at jeg får alt den hjælp jeg har brug for på min vej, og jeg ved at intet er sat i sten endnu, hvilket gør at ting kan ændre sig udvikle sig. Hvilket er fantastisk.

Nå kære venner, jeg må heller få lavet i dag, rigtig god dag og pas på jer selv og hinanden.