At Bevare Mysteriet

Ordet ‘mysterie’ kommer fra det græske ‘myein’, som betyder ‘at lukke’. Prøv at forestille dig, at du står på en snævre lille gade foran en tung dør. Bag ved døren, hører du nogle lyde, som du altså ikke kan genkende. Måske ved du hverken om de er gode eller dårlige lyde, men du ved helt klart, at der er noget der. Den følelse du har, lige meget om den er ledsaget af frygt, nysgerrighed eller alverdens væld af følelser, det er et mysterie.

Hvis jeg siger at mysteriet er en sum af alt hvad der ligger mellem det vi kan forstå og sanse, vil du så kunne føle en form for genkendelse? Det er et dybt kompliceret og ulegemligt begreb, som jeg har det meget svært ved at skulle lægge ord på. Jeg håber derfor du er med endnu.

Man kan heller ikke sige at mysteriet er en slags uvidenhed, selvom det føles meget naturligt at sammenligne det med dét. Mysterier er hellere et spørgsmål, foruden et svar.

Et mysterie er ikke længere et mysterie, hvis man begynder at søge et svar, selvom det jo forekommer helt naturligt. Kig på småbørn, og man kan klart se, at alt er et mysterie. Børn har enormt mange spørgsmål og får selvfølgelig kyndige svar af deres voksne. Det er det samme med menneskeheden i sin helhed. Fra urtiden har man stillet spørgsmål og i det mindste forsøgt at besvare dem, eksempelvis ved myter og fortællinger. Det giver en form for sindsro at vide, hvad der ligger bag den dør. Man behøver ikke engang at kigge bag døren, hvis man ved præcis hvad det er. Men så kan du godt se, at det så ikke er noget mysterie.

Det minder mig om, på min morgenvandring i dag, da jeg så den flotteste skovkat, der lå udstrakt med maven mod grusvejen. Han kiggede tilbage på mig med rolig interesse, og jeg beundrede ham tankeløst. Endelig bestemte jeg mig for, at jeg ville ae ham, men næppe havde min højre fod trådt ned igen, da den var løbet ind under hækken og forsvundet. Det er den selvsamme flygtighed, der gælder for mysterierne.

Men hvad sker der så med de spørgsmål vi ikke kan finde svar på? Spørgsmål om skæbnen og livet. Ikke “hvad ligger bag den tunge dør?” men “Hvad ligger bag livets slør?”. Sådanne ubesvarede spørgsmål kan lede til stress, angst og mistrivsel. Det er her, hvor min pointe endelig manifesteres: man bevarer mysteriet. Man skal ikke forsøge at svare på livets spørgsmål, for det er ikke spørgsmål; det er mysterier.

Mysterier, spørgsmål, der ikke kalder på svar, er udgangspunktet for livet, og jo flere mysterier man bevarer, jo bedre… Og det er her, hvor mit opslag ender. Hvis du ikke er helt med på hvad jeg forsøger at lære dig, (og jeg regner ikke med at de fleste fanger det med det samme!) så håber jeg at du vil lade mine ord simre lidt i baghovedet som du fortsætter din dagligdag. Måske du kommer ansigt til ansigt med et mysterie, og forstår at lad det være.