Kærlighed til den som venter

Jeg taler med mange personer, som stiller spørgsmål om deres kærlighedsliv. Ofte handler det om, hvornår og hvordan de kan møde deres næste partner.
Det er kun ekstraordinære situationer, hvor jeg rådgiver om direkte handling. Meget ofte er svaret, at det nok skal komme, og at man skal fokusere på andre ting.
Det er irriterende for, som jeg har skrevet om tidligere, stiller man jo disse spørgsmål netop fordi man er klar til at handle på sine ambitioner.
Det jeg rådgiver om, er at fokusere på sig selv og sine behov som menneske, i tiden man er alene. Er man ikke vant til at være alene, er dette nærmest traumatisk. Det er vigtigt at man kender sig selv, eller lærer sig selv godt nok at kende, til at vide hvilke beskæftigelser der er sunde og opfylder behovene man har.
Jeg kan opfordre til at søge clairvoyant vejledning, så man kan være helt sikker på at den vej man går er fri fra spærringer.